Kontakt

Adresse
Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V

Tlf: 72 34 20 00

Go native! 3 tips der virker

Hvordan trænger man som brand igennem reklamestøjen, ad-blockers og råbekoret af kommercielle budskaber?

Det mest oplagte svar lige nu hedder Native Advertising. Native Advertising er betalt indhold, der matcher den form, funktion og følelse som det øvrige indhold på det pågældende brand eller i den pågældende kanal har. Indhold der er relevant og værdifuldt for den enkelte bruger, også selvom de kan se, at der er en kommerciel afsender bag. Det kan være madopskrifter, modeguides og livsstils-tests. Indhold vi i forvejen elsker at læse og blive guidet af – blot vinklet ud fra det punkt hvor læserens oprigtige interesse kan møde den kommercielle afsenders budskab.

Native der virker

Native Advertising kræver derfor både et indgående kendskab til målgruppen, en kreativ ideudviklingsproces og en skarp og dygtig pen. Skal Native Advertising virke, er der dog en del parametre der skal gå op i en højere enhed. Her får du tre stærke native-tendenser, der kan hjælpe dig i din kommunikation.

  • Creative is the new variable.  Hav mod til at gå “True Native” hvor kreativiteten og den gode ide kommer før logoer og klassiske salgsargumenter i front. Ligesom alt andet godt content er native båret oppe af originalitet, kreativitet og troværdighed.
  • Put your user first, not yourself.  Tænk ikke på hvad dit produkt kan give brugeren, men hvor din bruger er i sit liv og i sine behov. Tænk på om din bedste ven eller veninde mon ville klikke på den rubrik, hvis han/hun faldt over den i sit feed?
  • Don’t fool your audience. Marker klart og tydeligt at der er tale om kommercielt indhold – det giver troværdighed. Og er budskabet relevant for brugeren, kreativt udført og indgår i en kontekst, hvor det giver mening, er brugerne i dag helt okay med at der er en kommerciel afsender bag. Så længe de ikke føler sig ført bag lyset.

***

Af Camilla Kjems, chefredaktør for femina, og har arbejdet med native i 16 år. Kilde: Native Advertising Days 2016, Berlin.