Kontakt

Adresse
Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V

Tlf: 72 34 20 00

Search

4 ting, du SKAL tænke over, når du kommunikerer med teens

Vi mennesker har kortere ”attention span” end en guldfisk. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Snapchat med sit korte og fængende format er blevet stor på rekordtid. Her får du konkrete værktøjer til, hvordan du kommunikerer med unge på snappen.

8 sekunder. Så lang tid har du til at fange din brugers opmærksomhed med dit indhold. Sådan har det ikke altid været, og udviklingen peger på, at et menneskes ”attention span” bliver kortere og kortere. Den udvikling udnytter et medie som Snapchat til fulde, og det er derfor ikke overraskende, at det endnu unge medie er blevet så populært.

En favorit blandt teens

Især hos teenagerne er appen med emoji-spøgelset den helt store vinder. Faktisk er Snapchat teenagernes absolut fortrukne medie. Hele 98 procent af danske teenagepiger bruger Snapchat hver dag, ifølge Vi Unges nye undersøgelse, ’All About Teens’.

Og ikke nok med, at de bruger mediet hver dag – de bruger det faktisk også hele dagen. Det vil sige, at det er det første, de tjekker om morgenen, dét, de hele tiden vender tilbage til i skolen, og det sidste, de gør inden sengetid.

Et ”dig-og-mig”-medie

Men det er ikke så ligetil at få taletid på mediet. I hvert fald ikke som brand. Snapchat er i høj grad et ”dig-og-mig”-medie. Et medie, hvor man primært har kontakt til sine venner. Men 27 procent af dem, som teen-pigerne følger, er faktisk brands eller bloggere, så det er ikke umuligt – og bestemt tiden værd!

Med andre ord: Hvis du formår at connecte med teens på Snapchat, har du en direkte kommunikationskilde til dem 24/7.

4 ting, man skal tænke på, når man laver indhold til teens på Snapchat (og andre sociale medier):

1. Why should I care

2. Don’t waste my time

3. Keep it SoMe real

4. Show it to me

Hvis din ”attention span” har klaret at læse denne lange tekst, får du her en belønning – og vi har selvfølgelig lavet guiden til dig i en snap-story.

God fornøjelse!

***

Af Nadia Laas Hansen, digital chef på Vi Unge