Kontakt

Adresse
Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V

Tlf: 72 34 20 00

Sådan taler du om mode, bolig og livsstil til de danske kvinder

Ifølge konsulentfirmaet, Boston Consulting Group, køber eller influerer kvinder i dag mere end 80 % af alle køb. Det er et tal, som ingen i mediebranchen har råd til at ignorere.

Samtidig er det er ingen hemmelighed, at kvindeidealerne i 2018 undergår store forandringer. Det betyder, at når det kommer til nutidens købsbeslutninger, køber kvinder ind på ærlige og nære værdier – særligt når det gælder målrettet mode-, bolig- og livsstilsindhold. Det kan være svært at navigere i, når indhold til kvinden anno 2018 produceres – men med de helt rigtige kommunikationsgreb, er det muligt at skabe indhold, der virker.

Derfor har Aller Media et ansvar for, at magasiner og ugeblade kommunikerer en kvinde, som er ærlig – med ægte power, personlighed, fejl og mangler – ligesom kvinden, der produceres målrettet indhold til.

”All about women”, Danmarks største kvindestudie foretaget af Aller Media, viser tydeligt, at god stil i 2018 også handler om at turde. Modebrands skal derfor kommunikere kvinder med udstråling og personlighed, da forbrugeren vil kunne spejle sig selv i den kvinde, de dagligt bliver eksponeret for. Det er altså ikke længere godt nok at se godt ud. Kvindestudiet viser desuden, at kvinder gennem hele livet viser stor interesse for mode, bolig og livsstil og ønsker at følge tidens trends hvad end de er 18- eller 65 år.

På baggrund af Danmarks største kvindestudie har det derfor været muligt at identificere følgende kommunikationsgreb, der særligt bør tages i betragtning inden for mode samt bolig og livsstil.

Kommunikationsgreb, som virker inden for mode

Når kvinder eksponeres for målrettede budskaber inden for mode, er følgende tre kommunikationsgreb derfor essentielle:

1. Vis rigtige kvinder

Kvinder er trætte af stereotyper og kræver i stedet at blive eksponeret for rigtige kvinder, de kan identificere sig selv med. Derfor skal de kvinder, som præsenteres i kommunikationsuniverser, afspejle nutidens kvindeidealer.

2. Guide, guide guide

Nutidens kvinde føler, hun drukner i modens moderne jungle. Særligt modeverdenen er en kompleks verden med mange muligheder. Derfor skal branduniverser reducere kompleksiteten og guide kvinder gennem købsprocessen med how-to videoer, produkttests og grundige guides.

3. Call-to-action

Når kvinder har besluttet sig for at købe, vil de lynhurtigt have indfriet deres behov og superoptimere tiden. Derfor skal brandet sørge for at forbrugeren har øjeblikkelig mulighed for at foretage et køb – eksempelvis med links, der guider direkte ind på den pågældende webshop.

Kommunikationsgreb, som virker inden for bolig og livsstil

Særligt to kommunikationsgreb inden for bolig og livsstil skal anvendes når målrettet indhold produceres til nutidens kvinde:

1. Dreaming – det emotionelle greb

Generelt er kvinder mere emotionelt engagerede i købsprocessen end mænd. Sørg derfor for at stimulere følelserne og hjertet i kommunikationen – særligt når det angår bolig og livsstil, vil kvinder opleve reklamer og de køber derfor i høj grad ind i stemninger og æstetik.

2. Doing – det funktionelle greb

Kvinder efterspørger boliguniverser, hvor forbrugeren bliver inddraget i et stemningsfuldt univers. Samtidig skal universet afspejle kvinden og kvindens familie – og det er en kontinuerlig proces for forbrugeren. Branduniverser skal derfor råde og guide til opgradering af konkrete rum eller i smarte løsninger. Derfor skal kommunikationen have en funktionel vinkel – blandt andet hvordan et bestemt produkt kan benyttes på flere måder eller hvordan man selv kan transformere fra gammelt til nyt.

***

Af Marianne Ravn, Senior Strategisk Konsulent (Marianne.ravn@aller.com) og Maibritt Holm, Native Project Manager (Maibritt.holm@aller.com)